Selvom London er en storby, skal man ikke være ærgerlig over kun at have en weekend i byen. Du kan sagtens nå en masse, hvilket det nedestående program er et bevis på.
Hvis du efter en weekendtur i London stadig føler, der er meget at se eller gense, så er London ikke mere end en to timers billig flyvetur fra Danmark, så du har masser af gode grunde til at tage et smut til London igen. Med programmet nedenfor kommer du forbi nogle af de vigtigste ting at se som førstegangsturister i byen. Hvis man ikke er til de traditionelle turistoplevelser, så kan du finde inspiration andre steder på hjemmesiden. 

Fredag:
Ankommer du hen på eftermiddagen, så start med en gåtur i kvarteret du bor i. Byen og menneskemængden kan godt virke overvældende, så det kan være rart at starte ud stille og roligt. Find en god restaurant eller pub at spise aftensmad på. Hvis I mangler inspiration, så se vores forslag her. Find derefter en pub og nyd en pint eller to. London har pubber, som vi har 7-eleven, på hvert gadehjørne. Men vil du gerne besøge en af London ældste, så kan du læse om, hvor du kan finde dem her.

Lørdag:
Kl. 9 – dagen starter tidligt. Er du frisk på at gøre det ”the english way” så start dagen med traditionelle Full English Breakfast eller snup en hurtigt morgenmad med på vejen fra cafékæden Pret A Manger. Den store brunch, gemmes til i morgen.
Tag undergrunden til Westminster og start formiddagen med at se Parlamentet og karakteristiske Big Ben. Hvis du er særlig politisk interesseret eller bare synes, det kunne være sjovt at se, hvordan det foregår i det engelske parlament, så kan du komme gratis ind i parlamentet og se politikerne diskutere forslag.
Over for parlamentet står den kendte kirke Westminster Abbey. Men vi vil foreslå at se den inde fra, næste gang i kommer til London. Bevæg jer ned af Parliament Street, hvor anden gade på venstre hånd er Downing Street. I nr. 10 bor Premierministeren. Nu er kl. snart 11. Gå lidt længere ned ad Parliament Street til den bliver til Whitehall, hvor du finder Horse Guards. De har ”Change of the Guards” hver dag kl. 11.00 (søndag 10.00).
Bevæg dig op til enden af Whitehall, hvor du finder den kendte plads Trafalgar Square. Er du til kunst, så er der nogle gode gratis muligheder her: National Gallery og National Portrait Gallery. I denne weekendsplan er der tid til en time på kunstmuseum.Hvis du ikke er til kunst, men shopping, så kan du nemt komme til det i stedet, efter besøget på Trafalgar Square. Shopping og frokost finder du i Covent Garden. Bevæg dig væk fra de store gader og tag de små gader på vejen mod Covent Garden. Her ligger hyggelige restauranter og pubber. 

Efter et kort hvil og en god frokost er du nu i Covent Garden. Her er hyggelige markeder, gågader, som man kender dem i Danmark og særligt er Seven Dials et besøg værd. Selvom turen er kort – så skal der være tid til at kunne shop amok!

Hop på undergrunden og sus hjem og læg benene op, tag en kort lur og få aflæsset dine mange indkøb. Nu står aftenen på middag enten før eller efter en teater, opera eller musical forestilling. Læs mere i vores teaterguide her.

Hvis du ikke er slået omkuld endnu. Så byder London også på et natteliv. Dog lukker det meste mellem kl. 00-02 om natten, mens natklubberne har åben til omkring k. 4-5 om morgenen. Læs om nattelivet her.

Søndag:
Dagen starter kl. 10 med et besøg på en af vores favorit brunchsteder som du kan læse om her – særligt anbefaler vi The Breakfast Club, der ligger i flere bydele i London – så måske er du heldig at der er en tæt på. 

Har du endnu ikke fået tilfredsstillet din shoppetrang, bør du tage til Piccadilly Circus og derfra bevæge dig op ad Regent Street til Oxford Street. Regent Street er kendt for at huse de mange dyre mærker som Burberry og Gucci. Er det ikke dig, så smut i i stedet ind bag ved Regen Street, hvor du finder den hyggelige Carnaby Street, som er mere gågade agtig. Tag undergrunden til Green Park og nyd en tur i det grønne inden du når frem til Buckingham Palace. Om vinteren kan vi anbefale at besøge julemarkedet i Hyde Park, ikke langt fra Buckingham Palace. Her er forlystelser, glögg, pints og mad. Er det ikke jul, så kan næste punkt på dagen være afternoon tea. Tæt på Buckingham Palace ligger The Ritz Hotel eller tag i Fortnum & Mason på Piccadilly. Efter en tidlig eftermiddagspause, tag undergrunden til Tower. Hvis du er lidt interesseret i historie eller gerne vil se de berømte kronjuveler, så er Tower of London et besøg værd. Obs – det lukker kl. 17:30.
Hvis I først skal flyve om natten eller mandag morgen, så kan aftenen forsætte med en gåtur over den kendte Tower Bridge til Southwark. Spis aftensmad på en af restauranterne omkring Borough market. Tag et smut op i The Shard – Londons højeste bygning og nyd et glas vin. Herefter kan du nyde en dejlig gåtur langs Themsen, med udsigt over London og slutte af med en tur i London Eye.