London har stof til mange ganges besøg og det tager lang tid at lære byen at kende til bunds. Alligevel vover vi et øje og kommer her med et par helt personlige tips til, hvordan man når London på bare én dag. Tag det som en appetitvækker – for der er meget mere at komme tilbage til.

Kl. 9 spis morgenmad som englænderne
Dagen starter tidligt, men bliver den nødt til hvis man skal nå at få så meget ud af London som muligt på én dag. Er du frisk på at gøre det ”the english way” så start dagen med traditionelle Full English Breakfast eller snup en hurtigt morgenmad med på vejen fra cafékæden Pret A Manger. 

Kl. 9:30 Parlamentet, premierministeren, døde konger og et klokketårn
Tag undergrunden til Westminster og start formiddagen med at se Parlamentet og karakteristiske Big Ben. Over for parlamentet står den kendte kirke Westminster Abbey. Men vi vil foreslå at se den inde fra, næste gang i kommer til London. Bevæg jer ned af Parliament Street, hvor anden gade på venstre hånd er Downing Street. I nr. 10 bor Premierministeren. Nu er kl. snart 11. Gå lidt længere ned ad Parliament Street til den bliver til Whitehall, hvor du finder Horse Guards. De har ”Change of the Guards” hver dag kl. 11.00 (søndag 10.00). 

Kl. 12 pause i det grønne med royalt besøg
Tid til et kort hvil. Smid dig i græsset i St. James Part og nyd et kort pusterum. Herefter gå turen Buckingham Palace. Bevæg dig herefter op til enden af Whitehall, hvor du finder den kendte plads Trafalgar Square.

Kl. 13-13:30 Frokost og shopping
Herefter kan man bevæge sig væk fra de store gader og tag de små gader på vejen mod Covent Garden. Her ligger hyggelige restauranter og pubber. Oplagt sted at spise en frokost, og derefter få shoppet i Covent Garden. Her er hyggelige markeder, gågader, som man kender dem i Danmark og særligt er Seven Dials et besøg værd.

Alternativt, kan man droppe Covent Garden og i stedet hoppe på tuben ved Charing Cross Tube Station, den tætteste station nær Trafalgar Square. Tag til Piccadilly Circus og derfra bevæge dig op ad Regent Street til Oxford Street. Regent Street er kendt for at huse de mange dyre mærker som Burberry og Gucci. Er det ikke dig, så smut i i stedet ind bag ved Regen Street, hvor du finder den hyggelige Carnaby Street, som er mere gågade agtig. 

Der er i hvertfald mindst én pub på hver en gade i London. Så bliver shopping for stressende, eller interesserer det dig ikke så oplev den engelske stemning på en pub. 

Kl. 18 Middag og musical eller musical og middag
Nu står aftenen på middag enten før eller efter en teater, opera eller musical forestilling. Læs mere i vores teaterguide her.

Kl. 22-23 godnat eller?
Hvis du ikke er slået omkuld endnu. Så byder London også på et natteliv. Dog lukker det meste mellem kl. 00-02 om natten, mens natklubberne har åben til omkring k. 4-5 om morgenen. Læs om nattelivet her.

Hvis du ikke er klar på den vilde fest, så kan aftenen eventuelt afsluttes med en drink på 52. etage i The Shard – Londons højeste bygning. Ellers slut aftenen af med en dejlig gåtur langs Themsen, med udsigt over London og slutte af med en tur i London Eye.