Natural History museum lader dig komme tæt på naturen. Bygningerne, der rummer museet, er kendte for deres specielle arkitektur, og er blevet omtalt som ”naturhistoriens katedral”. Det blev åbnet i 1881, og genstande der var doneret fra samlingerne i British Museum udgjorde kernen i udstillingen. I indgangshallen sidder Charles Darwin og skuer ud over gæsterne. Darwin selv har leveret en del af udstillingsmaterialet.

Siden Darwins tid er museet vokset og omfatter i dag over 70 millioner genstande fordelt på fem hovedsamlinger: botanik, entomologi, mineralogi, palæontologi og zoologi. Udover museumsdriften er Natural History Museum et verdenskendt forskningscentrum, med taksonomi, identificering og konservering som specialer. Museet er særligt kendt for sin udstilling af dinosaurskeletter. I forhallen findes en replika af en Diplodocus. Modellen er lavet efter originalen som findes på Carnegie Museum of Natural History i Pittsburgh. En hel afdeling er reserveret til dinosauruserne og en Tyrannosaurus Rex brøler dig i hovedet. Hos pattedyrerne hænger en hel blåhvald model – som vist nemt kunne sluge en elefant.

Hvis du går ind af den moderne indgang fra Exhibition Road kommer du til en fantastisk udstilling om vulkaner og jordskælv. Prøv fx selv at stå i et japansk supermarked mens jordskælvet bryder løs. Det er udstillingsteknik på højt niveau. Det kan ikke anbefales varmt nok. Tag gerne de store børn med.

Har du ikke været er før – så er det nu. Det er et must. For alle aldre med den mindste nysgerrighed i behold.

Nærmeste undergrund: South Kensington – følg skiltene

Info: Gratis entré

Natural History Museum
Cromwell Road
London  SW7 5BD