Med sine 380 km er Themsen den længste flod i England. Floden er mest kendt fra London, men løber også gennem det sydlige England. Det er altid en hyggeligt at tage på en sejltur, så hop på en af turbådene og se byen lidt udefra.

City Cruises fungerer på samme måde som hop-on, hop-off busserne. De sejler fra Westminster, London Eye, Tower og Greenwich Piers. Undervejs fortæller guiden lidt om det man ser. På turen får man set flere af byens seværdigheder og man kan f.eks. starte fra Westminister og hoppe af Greenwich Pier, hvor man kommer af lige ved Det Nationale Søfartsmuseum og Royal Observatory.

The River Red Rover billet tillader ubegrænset cruising for én dag. Hvis man har tendens til at blive søsyg, kan man også købe en enkelvejs eller returbillet.

Det er også muligt at booke en tur på en cruise der inkluderer enten frokost eller klassisk afternoon-tea. På den første kan du nyde en to-retters frokost, mens du sejler på Themsen i 1 time og 45 min. Den anden er en halvanden times tur med den klassiske afternoon-tea menu bestående af: Te, kager, scones og sandwich. Book her. Man kan også vælge en mere eksklusiv oplevelse. Dine and Dance, der giver dig mulighed for at beundre byens skyline fra Themsen, mens du nyder levende musik og gratis mousserende vin og pindemadder.