Brick Lane er et besøg værd alle ugens dage i alle døgnets timer. Gaden har flere unikke og specielle caféer, butikker, gallerier og streetart. Bevæger man sig ned af Brick Lane fra Bethnal Green Road, møder man først fancy vintage butikker, der sælger tøj, der minder om vintageforretningen Episode i København.

 

Derudover er der butikker fra flere up-coming designere. Hvis du gerne vil have noget tøj, som ikke kan fås i Danmark, tilbyder butikkerne her helt klart gode muligheder for det. Kommer du længere ned af gaden kan du tage en pause hos Hookah LoungeHer serveres der mad, te og kager fra Mellemøsten og der er vandpiber til rådighed. Caféen har også et drinkskort og åben om aften, hvor der altid er meget liv.

Hvis du er kommet tidligt på dagen, eller bare er vild med morgenmadsprodukter er der i 2015 åbnet det første morgenmadssted i London: Cereal Killer Cafe. De sælger alverdens morgenmads cereal såsom choko pops med kinder flodheste og kakaomælk. Man kan også bare tage et kig ind i den lille café hvor væggene er dekoreret med gamle morgenmads papkasser. En portion koster ca. 4,5 pund og er derfor til den dyre ende.

Forsætter man ned af gaden ligger der flere hyggelige caféer der serverer overdådige kager og en latte. De er primært holdt i en rustik stil der minder om enhver hipster café på Nørre- eller Vesterbro; en samling af borde og stoler i forskellige størrelser, former og farver der sammen med det unge personale skaber en hyggelig stemning. Her kan bl.a. nævnes Kahaila.

Er du chokoholic? Eller kan du godt lide at nyde et lækker stykke chokolade i ny og næ? Så er Dark Sugars et besøg værd! Butikken som ligger i starten af Brick Lane byder på håndlavet chokolader i lys, mælk og mørk, med ingefær og honning, vodka og orange, kaffe og valnødder, cognac, bær, karamel og mange flere. Man kan også købe deres lækre varme chokolade med chili, kanel og en masse andre eksotiske smage. Bag disken danser altid glade ekspedienterne rundt til lyden af jazz og soul musik.

Second-hand butikker er der også mange af på gaden. Her er alt fra læderjakker til kjoler med palietter. Derudover er der musikbutikker, kunsthandlere og dimse dutte butikker, med ting du ikke viste, at du manglede. Der er masser gode og unikke gaveidéer, så besøg Brick lane og gør et kup!  

Længere nede af gaden skiftes caféerne ud med indiske, pakistanske og bangladeshiske restauranter i massevis. Her dufter af butter chicken og alle restauranterne claimer at have vundet masterchef of Brick Lane. Alle har ansat to tre indere der står på gaden og forsøger at lokke dig ind med gode tilbud. Det kan godt være lidt anstrengende, men maden er god, så hvis man er til indisk, er det et besøg værd, ellers kan man bare gå midt på vejen og skynde sig forbi. Mellem restauranterne ligger også adskillige indiske supermarkeder og kiosker, hvor man kan købe friske lækre samosaer og andet indisk godt! Hvis man er heldig kan man løbe ind i en af de største Bollywood stjerner Shah Rukh Khan fra bl.a. Kabbi Khusi Kabbie Gham.

Ud over mellemøstlig, indisk, italiensk, mexicansk og faktisk også svensk mad (restaurant Fika) kan det varmt anbefales at besøge den argentinske cantina Moo. De friske farver på stolene og det super venlige personale skaber en livlig stemning. Her kan du nyde bare en drink eller øl om aftenen eller en middag. Her serveres argentinske sandwich kaldet Lomitos, en god steak og Moo Burgers.