Hvis du mangler en indisk Sari, eller vil have en billig manicure, eller pedicure er der rig mulighed for det på Bethnal Green Road. Gaden er et svar på et little India i London. Indiske og pakistanske tøjbutikker ligger klods op af hinanden sammen med festlige kagebutikker og grønhandler med alt slags frugt og grønt. Derudover er det indiske tøj en del billigere her end i Danmark. Gaden byder også på utallige manicure/pedicure butikker. Her kan du få ordnet negle for langt færre penge end i Danmark og selvom det f.eks. kun koster 20 pund at få lavet shellac, er kvaliteten helt i top.

Tæt ved Bethnal Green Station ligger flere pubber, hvor især Old George kan anbefales. Pubben rummer en dagligstue stemning, med fløjlssofaer, gamle malerier og et miks af forskellige borde og stole. Her er ofte proppet med unge lokale londoner der nyder en øl eller en middag. De har også en fin gårdhave, hvis vejret tillader det og hver onsdag kl 20 er der pubquiz.

Nærmeste undergrund: Bethnal Green eller Shoreditch High Street

Bethnalgreen