Her kan du læse forskellige råd om at studere i London, hvis du går og tænker på om du vil studere i London eller allerede har valgt det. Håber at du kan bruge nogle af informationerne – god fornøjelse!  

Hvordan vælger man det rigtige universitet?
Mit valg af universitet var primært baseret på mit ønske om at bo i London for et semester. Jeg fandt det svært at afgøre, hvilket universitet der var mest relevant inden for mit felt (marketing, kommunikation). På CBS, hvor jeg studerer, er det muligt at læse travel reports fra andre studerende, der har studeret i London. Jeg tænker, at de andre danske universiteter, har lignende slags rapporter, der kan findes på deres hjemmeside. På baggrund af flere travel reports og deres evaluering af universiteter og deres fag valgte jeg nogle universiteter ud. Herefter besøgte jeg universiteternes hjemmeside for at finde ud af hvilke fag de tilbød indenfor mit felt. På baggrund af dette besluttede jeg mig for London Metropolitan University.

For mig gik ansøgningsprocessen temmelig let. Den eneste vanskelige var at vælge moduler og finde ud af hvilke der var chance for at få forhåndsgodkendt af både universitet i London og Danmark. Jeg fandt det virkelig forvirrende, og det tog mig lang tid at regne det ud. Så begynde at kigge på moduler tidligt!

TOEFL testen
Den første ting du skal gøre, når du har besluttet dig for, at du ønsker at studere i udlandet, er at tage TOEFL testen. 
TOEFL iBT er en internetbaseret sprogtest, der måler din evne til at bruge og forstå engelsk på universitetsniveau. TOEFL anerkendes mange steder i verden som dokumentation for en kandidats akademiske engelskkundskaber. 
Ikke alle universiteter kræver, at du skal tage denne test, men husk at tjekke om det er et krav og hvis det er, få taget den hurtigst muligt. Det tager nogle uger at få resultatet og de universiteter der kræver sådan en test, kan ikke godkende dig til universitet før de ved, om du lever op til den score, du skal have.

Legater – er det tidsbesværet værd?
Dernæst skal du ansøge om legater. Det er en lang og tidskrævende proces – men det kan stærkt anbefales! Fik selv 20.000 kr. i legater og kender flere som har fået op til 50.000 kr. Det er penge som virkelig er tiltrængt i en dyr by som London, hvor man måske ikke har tid til at have et job ved siden af at studere. Lån legathåndbogen på biblioteket og kom i gang! Der findes også flere hjemmesider, hvor du kan finde legater, du kan søge.

Forsikring
Jeg vil anbefale, at du tilegner dig en forsikring, der dækker studieophold i udlandet. Jeg ringede til mit forsikringsselskab og fortalte dem om min situation, og købte en rejseforsikring for min udveksling.

Skal jeg have visum for at studere i England?
Du behøver ikke et studievisum for at studere i England eller resten af Storbritannien. Hvis du ønsker at arbejder i England ved siden af dine studier, skal du have et National Insurance Number.

Bolig i London
Det er ekstremt dyrt at bo og leve i London! Jeg havde læst i mange travel reports, at Hyelm Hampstead et sted for studerende, skulle være virkelig rart og billige og et sted hvor du nemt finder nye venner. Jeg ansøgte allerede i april, selvom jeg først skulle starte på studiet i slut september, men de var allerede fuld booket i efteråret. Så vær i god tid. 

Universiteterne i London har også ofte en side på deres hjemmeside, hvor de tilbyder at hjælpe med at finde bolig på et af deres kollegier. Her skal man også være i okay god tid, men kvaliteteten er, fra hvad jeg har hørt fra andre, ikke altid helt god, og det er dyre værelser.

Personligt, vil jeg anbefale at rejse til London et par uger før semesteret begynder og lede efter en lejlighed. I forhold til kollegieværelser får du ofte meget mere for det samme beløb, hvis du vælger at leje et værelse i en lejlighed. Her kommer du ofte til at bo med andre unge også, og der kommer mange nye udlejninger hver dag, da London er så dyr en by at selv englænderne har ikke råd til at have deres eget. Jeg rejste til London otte dage før semestret begyndte, og jeg fandt en “nice” (i London standard) lejlighed med 4 andre i en lejlighed i Bethnal Green (zone 2). Jeg kan anbefale både spareroom og gumtree, når du skal søge lejlighed. Du skal dog ikke underskrive noget hjemmefra. Vent indtil du har set stedet og mødt udlejer, da der er en masse, der bliver snydt. Hvis du beslutter at leje et værelse, skal du være klar på at du ikke vil finde noget til under 500 pund om måneden i zone 1-2. Normalt ligger den månedlige husleje mellem 550-1000 pund pr. måned. Jeg betalte 650 pund hver måned. Dog vil jeg anbefale at tage til London måske 2,5-3 uger før, så du har fin tid til at finde en lejlighed. Det er muligt inde for en uge (jeg fandt mit værelse efter kun 4 dage), men det er meget stressende, og jeg ville have ønsket at jeg var ankommet tidligere.

Socialt liv
London er en af ​​de bedste byer at gå ud i – både til drinks og for at spise. Der er så mange klubber og pubber. Atmosfæren er perfekt og meget venlige. Især i Shoreditch! Du vil aldrig kede sig i London. Alle londonere er meget åbne og nemme at blive venner med. Læs mere om at gå ud her og om at spise ude her   

Økonomiske råd
Offentlig transport er dyrt – så ansøg om en Oyster Card for Students. Det kan du søge, efter du er blevet indskrevet på universitetet. Du modtager kortet inden for en uge, og kan spare en masse, hvis du bruger offentlig transport meget. Du kan rejse i alle ønskede tidsrum inden for zone 1 og 2 til 84 pund om måneden. Prøv evt. at finde en bolig som ikke ligger alt for langt fra dit uni – jeg var i stand til at gå i skole og sparrede en masse! Køb flybilletter så tidligt som muligt – kan anbefale Momondo.

Udgifter og Indtægter 
Mine udgifter var i alt på omkring 75.000 kr. Dette var for alt – mad, fly, husleje i London og i DK, shopping, oplevelsr osv. Min indkomst for hele semesteret var ca. 50.000 kr. Min indkomst bestod af SU, Erasmus legat og et legat fra Otto Bruuns Fond.

Genrelt
Brug dit studiets international office, hvis de har sådan et. Jeg havde stor glæde af CBS International Office site, som virkelig guider dig gennem hele processen.