Man kan sagtens købe enkelt billetter ved stationerne, men hvis du tænker at tage tuben mere end én enkel gang eller to, så kan det betale sig at købe et Oystercard. Oystercard fungerer på samme måde som vores rejsekort. Du kan tanke op på enhver station og tjekker ind og ud når du forlader toget. Dog skal man ikke som det danske rejsekort lade være med at tjekke ud, hvis du skrifter transportmiddel. I London tjekker man altid ud efter en tur med tube, tog eller bus. Oystercard kan bruges i: bus, Tube, tram, DLR, London Overground, TfL Rail og de fleste National Rail services i London.
Oystercard kan bestilles hjemmefra, klik her. Der tillægges dog et gebyr på £3. Du kan også købe kortet på enhver undergrund st. Her koster kortet 5£ og så kan du tanke lige så mange penge på, som du vil.

Her sælges to typer af Oystercards:
– 20£ (anbefales, når du skal rejse rundt i London i tre dage)
– 30£ (anbefales, når du skal rejse rundt i London i mere end 3 dage)

Husk at oystercard ligesom vores rejsekort kan tankes op ved alle underground stationer, så hvis du løber tør for penge på kortet – så tvivl ikke! Derudover udløber dit kort aldrig, så når du tager til London igen, kan det bruges igen og hvis der er penge tilbage fra sidste londontur, så er de der stadig, næste gang du kommer til London. Kortet er ikke billede registreret og kan derfor bruges af alle, så du kan også give det videre til familie eller venner, der skal til London.