City of London er en geografisk lille by i Greater London, England. Byen udgør Londons historiske kerne, hvorfra, sammen med Westminster, det moderne storbyområde udspringer. Byens grænser har været uændret siden middelalderen, hvorved den nu kun udgør en lille del af Greater Londons område. Omtales ofte blot som “The city”. eller “The Square Mile” fordi bydelen udgør ca en kvadrat mil (ca 1,4 km på hver led).   I dag er City of London et et førende globalt finansielt centrum.

I middelalderen udgjorde City hele London – hvorfra der ikke var langt til landsbyen Westminster.Som andre middelalder byer var der også her en forsvarsmur kendt som London Wall. Den oprindelige mur blev bygget romerne. Idag kan man se resterne fx ved Museum of London. Andre rester er ved St Alphage og ved Tower of London. I år 1700 boede her knap 140.000 inden for muren.

Det er en arbejdsbydel. Der bor omkring 10.000 i bydelen men området er arbejdsplads for mere end 300.000. Om morgenen, når folk tager på arbejde, og sidst på eftermiddagen, når de tager hjem igen, er det en regulær hær på knap 300.000 mænd i jakkesæt og kvinder i stilletter, som vælter ud af tårnene og ned i pubber og tuben. Udrustede med kuglepenne og mapper. Det er ret overvældende. Omkring frokost tid er pubber og restauranter fulde.

The City domineres af høje huse. Det højeste er Heron Tower i Bishopgate på 202 meter og Leadenhall Tower bliver på 225 meter. Højhuset, der ligner en sukkertop hedder lidt uopfindsomt “30 St Mary Axe” efter adressen og er på 180 meter. Den omtales også som “the gherkin” (den syltede agurk) og som Swiss Re Tower. Men prøv kom med på en rundvisning i City, for her er også snørklede gader og gamle pubber.

En lille attraktion er Leadenhall market, som er et af byens ældste markeder med historie tilbage til 1400-tallet. Market blev overdækket i med stålbuer og glas i 1890’erne. Harry Potter aficionados vil genkende stedet. Hovedindgangen ligger i Gracechurch-street. Idag er det shopping med stil – og pubber fyldt med jakkesæt.

En anden attraktion er Monument – en høj søjle fra 1677 tegnet af Christopher Wren, som også var arkitekten bag Skt. Pauls Cathedral. Den står på Fish Street Hill og er 62 meter høj. Den minder om den store brand i London 2. september 1666, hvor en stor del af byen nedbrændte. Branden opstod i et bageri og søjlen står lige hvor branden begyndte. Det er muligt at komme op i søjlen og nyde udsigten.