Londons bedste burger
En gang imellem trænger man bare til en burger. Ikke så meget snak. Den amerikanske håndsandwich har indtaget det meste af verden. De lige ud af landevejen som McDonalds og Burger King findes også i London. Men vil du videre i Londons burgerverden er du havnet det rigtige sted. Men hvilken er så den bedste burger i London? Udvalget er mange, og gode. Så tag på burgertour i byen og find din favorit! Måske blandt de 8 nedenfor?

1. Patty & Bun – cheeseburger 8 pounds

Der er ikke plads til mange mennesker i den lille restaurant. Restauranten der ligger ved Liverpool Street Station kan nok huse ca. 20-25 mennesker, men betjeningen går hurtigt og burgerne er helt klart værd at vente 10-30 min. på en siddeplads for. Her kan man få en klassisk cheeseburger (Ari Gold), som bare smager bedre end andre steder. Derudover kan den lækre chili chorizo relish virkelig smages i ‘Jose Jose’ Chilli burger og ‘Smokey Robinson’ burger som
bl.a. består af karamelliserede løg, bacon og Smokey P&B mayo er helt klart de 8,5 pund værd!
Her får du en burger der virkelig smager af noget og der er stor forskel på smagene i dem alle. Burgerne mætter, men 2,5 pund ekstra på en omgang af deres håndskårede pommes frites med rosmarin salt er synd ikke at købe med. Burgerne er greasy, men not to worry. Ved kassen er en kæmpe skål med vådservietter. Patty & Bun er efter min mening det bedste brugersted i byen
og har endnu ikke smagt lignede burger andetsteds.

Patty & Bun ligger tre steder:
54 James St., Lodnon, W1U 1HE
22-23 Liverpool Street, London, EC2M 7PD
397 Mentmore Terrace, London Fields, Hackney, E8 3PH

2. Honest Burger – cheeseburger 8 pounds
Honest Burger er noget for sig. Den medium stegte bøf minder intet om en bøf fra et junkfood sted og serveres i en glaseret bolle. Hertil serveres sprøde lækre håndskåret pomme frites med rosmarin salt. Ud over den saftige oksekødsburger serveres også en kyllingeburger og en vegetarburger med grønsagsbøf. Restauranten har en lille vinliste og ales fra Redchurch brewery i Bethnal Green. Den populære burger joint er ofte fuldt booket, men det venlige personale slår dit nummer ind på deres ipad og så får du en sms når dit bord bliver ledigt.

Honest Burger ligger ti forskellige steder i London. Tjek om der er en tæt på dig her.

3. Dirty Burger – cheeseburger 5,50 pounds
Et lille enkelt burgersted, hvor der knap kan være mere end 15 gæster. Menukortet er som stedet meget enkelt, du kan få: Cheese burgers, pommes fritter, løgringe og om morgenen tilbyder de en lille morgenmad. Drikkevarerne tager du selv fra køleskabet.
Fritterne er ikke særlig specielle, de minder lidt om de frosne fritter man finder i Netto, men deres cheese burger er så lækre at man godt kan forstå de ikke
har et større menukort. Cheese burgeren er simpelthen all worth it!
Bordene er efter først til mølle princippet, så især midt på ugen, kan køen være særlig lang, men ventetiden er absolut det værd!

Dirty burger ligger fire steder i London, bl.a. lige ved Shoreditch Highstreet St. Tjek de andre lokationer her

4. Advitory – cheeseburger 6 pounds
The Advisory er opkaldt efter et asiatiske kvinders rådgivningscenter, der tidligere var på stedet. Stedet byder på en burger menu med seks valgmuligheder, så der er både en burger til vegetaren, shrimp-elskeren og kød-elskeren. Ud over pomfritter, løgringe mm. er det også muligt at få canadisk poutine som tilbehør (pomfritter med smeltet ost, hvor der hældes sovs over) Derudover er drikkevarerne af god kvalitet til prisen. En gin og tonic koster £ 2.80, husets vin: £ 3,50 og Tsingtao øl £3.

Adresse: 161 Mare Street, London, E8 3RH

5. Mother Flipper – cheeseburger 5,50 pounds
Er en beskeden lille stand der stiller op på eatstreet, nær Kings Cross om tirsdagen og om lørdagen kan du prøve en af deres Mother-F…… Flipper lækre burger på Brockley market. Saftige bøffer, grillet på en lille kogeplade
og smurt med en af de tre toppings: smeltet ost
(Mother Flipper cheeseburger, £ 5) hot-and-sweet med syltede røde jalapeños (Chilli Flipper, £ 5,50) eller med kandiseret bacon (Double Candy Bacon Flipper, £ 6). Serveret på en smagfuld brioche bolle med salat, pickles og løg.

Madboden stiller om lørdagen om på Brockley Market fra kl. 10-14 og om tirsdagen på @eatstreet KINGS X fra kl. 11:30-14:30

6. Stokey bears – cheeseburger 7,50 pounds
Deres slogan er “Burgers, disco & good times”. Stokey bears, ligger på
top 10 over Londons bedste burgere. Lækre burgere, hot dogs og sprøde pommes frites ledsaget med øl fra the East Dulwich Bear Hug Brewery
til lyden af discotoner. Så hvilken bjørn er du? Grizzly bear (cheese burger m. røget bacon og Burger Bears Bacon jam) eller en angry bear (cheeseburger med #HolyFuck hos sauce) eller en Koala Bear (Bøf af bønner m. ost, advokado, salsa og lime yoghurt)

Ligger tre steder i London:
The Old Nuns Head, 13 Nunhead Green, London, SE153QQ
129 Stoke Newington High St., London, N16 0PH
Old St., London, EC1Y 1BE

7. Bleeker st. – cheeseburger 6 pounds
Dette er nok den bedste burger i London fra en madbod. Rigtige amerikanske burgere med boller der er ristet til perfektion. Burgeren er kendt for Bleecker’s ”hemmelige sauce”. Fokusset er 110% på serveringen af en burger i højeste kvalitet, så forvent ikke en høj komfort eller stemning.
Der er kun enkelte borde og burgeren kommer du til at nyde i udkanten af det travle Spitalfield marked. Standard cheeseburgeren med bacon (£7) er nok til at mætte de fleste, men hvis du i forvejen har travet rundt hele dagen, kan det være der er plads for en dobbelt yabba-dabba-doo (£9).

Adresse: Old Spitalfields Market, Unit B SP 4, London, E1 6EA

8. Meat Liqour – cheeseburger 6,50 pounds
Et skilt viser restaurantens regler: ‘No suits’, ‘No ballet pumps’. Rummet er
mørkt og væggene er dækket med graffiti, som tjenerne matcher med deres mange tatoveringer. Maden der serveres er inspireret af det sydlige USA køkken. Burgerne er det helt store her, men hvis man ikke er meget for dette, serveres
der også steaks og hotdogs. Som navnet antyder, så kan man få god cocktail
og der er mange at vælge imellem!

Adresse: 74 Welbeck Street, London, W1G 0BA