Streetfood er blevet uhyre populært i Danmark med både Papirsøen og madmarkedet i Kødbyen om lørdagenInspirationen til streetfood er det asiatiske gadekøkken, hvor der fra primitive køkkener udbydes masser af lækre småretter. Som regel retter man kan spise uden den finere frk. Jensen bordopdækning. Streetfood er også meget populært i London og udvalget er en del større end i København.

Folk i London elsker gademarkeder og loppemarkeder og på ethvert godt marked er der også en vis mængde streetfood, som, hvis du er skrupsulten, også smager overraskende godt. Måske elsker folk i London markeder og store begivenheder netop fordi der så er streetfood. Er du efter en særlig streetfood oplevelse i London – så tjek her:

Borough Market
Er et fantastisk gourmetmarked få skridt fra Themsen. Her finder man lækre delikatesser fra hele verden. Et oplagt sted at købe en lækker frokost eller
spise sig mæt i smagsprøver. Her serveres bratwurst-hotdog med sauerkraut
og karryketchup, spansk paella, kenyansk gryderet, amerikansk pulled-pork burger og meget mere! Man kan også vælge at handle ind til en udsøgt tapas eller købe kager til ens afternoon tea. Rundt om markedet er flere gode restauranter, caféer og Mommouth som er et lækker kafferisteri.

Åbent: Onsdag til lørdag
Tip: Kom lidt før eller efter kl. 12-13 da der ofte trængsel om boderne, især i briternes frokostpause og om lørdag, der er den travleste dag. De fleste boder tager kun kontanter, så husk at hæve hjemmefra. Der er kæmpe kø ved de lokale pengeautomater.

Adresse: Borough High Street, Borough, London SE1 9DE
Nærmeste undergrund: London Bridge, Monument

Maltby Market
Et lille, men livligt madmarked der helt klart er et besøg værd! Her er et væld af lækre og friske produkter, såsom: brød fra Little Bread Pedlar, oste fra Neal’s Yard Dairy eller øl fra Kernel Brewery. Kendt er især de fyldte doughnuts fra St. JOHN Bakery og sandwiches fra Monty’s Deli sandwiches.

Åbent: Lørdag og Søndag
Adresse: Maltby Street, Bermondsey, London SE1 2HQ
Nærmeste undergrund: Bermondsey , London Bridge,

Camden Lock Market
Camden Lock Market er en karakterfuld shopping og mad oplevelse. Kommer man fra Camden Town st. møder man, lige når man er kommet over broen, “den syngende kineser”. Her står en ældre mand og synger, med den mest besynderligste stemme, sange af Celin Dion, Britney Spears og mange andre mens han deler gratis smagsprøver ud fra hans kinabod. Maden kan ikke anbefales, men det er helt klart tiden værd at stoppe op og høre et nummer. Camden Lock Marked er på begge sider af vejen med en blanding af boder med tøj, smykker, kunstværker og alt muligt man ikke vidste man behøvede og mange madboder, med VIRKELIG lækker streetfood mad. Især inde på den lille ”plads” i Camden Lock Marked, hvor der sælges lækre retter der repræsenterer madtraditioner fra hele af verden. Priserne er rimelige, man bliver mæt for mellem £4-8. Derudover er der live stand-up, musik, pop up yoga om onsdagen og meget mere. Man oplever altid noget ny, og med så mange lækre madoplevelser, er Camden Lock Market altid en ny og god oplevelse.

Åbent: hver dag
Adresse: Camden Lock Market, Camden Lock Place (off Chalk Farm Rd) London, NW1 8AF
Nærmeste undergrund: Chalk Farm/Camden Town

Broadway market
Gaden er linet op med maleriske caféer, pubber og indie musik butikker og
det vigtigste, madmarkedet. Markedet er det typiske lørdagsvalg for de mad-elskende hipstere. Streetfood markedet byder på kvalitetsmad, men giver
også rig mulighed for at slå håret løs og nyde en frisk grillet burger (fra Northfield Farm) i den ene hånd og en kølet Vietnamesisk kaffe
(fra Ca Phe VN) i den anden. Boder spænder fra de klassiske (søde cupcakes fra Violet) til det eksotiske (The Arabica Mad & Spice Company med et lækkert sortiment af Mèze).

Markedet er også populært for sine vintage og nye designer tøj, bøger, blomster og kunstværk. Hvis du ikke har fået nok på Boradway Market, så tøv ikke! Den nærliggende Netil marked er lige rundt om hjørnet på
Westgate Street – her finder du mere vintage tøj, mad og smykker.

Addresse: Broadway Market, London, E8 4PH
Nærmeste station: London Fields rail

Real food market
Med omkring 40 mad og drikke producenter sælges årstidens råvarer her hver torsdag og fredag. Det er forskelligt fra gang til gang, hvilke boder der stiller op. Markedet fokuserer bæredygtigt og etisk producerede fødevarer, og her er rig mulighed for at smage på eksotiske retter fra Korritos (koreansk BBQ kød pakket ind mexicanske burrito stil), til spanskrør, marokkanske kyllingeretter og britiske burgere. Priserne på markedet er overkommelige, og et solidt måltid koster omkring £8.

Adresse: Charing Cross station, The Strand, London, SW1A
Nærmeste undergrund: Charing Cross

Venn Street Market
Kun åbent om lørdagen. Venn Street blev bilfri i 2012 i en bevidst indsats for at forbedre dette hjørne af Clapham. Da sælgerne er landmænd og små uafhængige producenter, får man her mulighed for at købe ens varer direkte fra producenterne. Hos fiskehandleren Portland Scallop Co fra Chesil Beach i Dorset kan du nyde f.eks. en krabbesuppe eller hummer. Hvis man er
osteelsker sælges den franske ost, Comte, som er det eneste de har på
menuen hos The Borough Cheese Company. Min egen favorit er den berømte paté fra Paté Mol med håndplukkede svampe fra Suffolk. Men der er
selvfølgelig meget mere! Der er også flere steder at vælge fra til brunch,
frokost eller en drink og en snack.

Adresse: Venn Street, Clapham Common, London, SW4
Nærneste undergrund: Clapham Common

Dalston Food market
Et fødevaremarked der stiller op med lokalt produceret mad og drikke i det østlige London hele ugen. Her kan der nydes: Øl, posh kaffe, streetfood og andre lækkerier. Boder som er på markedet regelmæssigt omfatter: Sub Cult, hvis sandwich er fantastiske, og I Should Be Souvlaki.

Adresse: Gillett Square, Nr Gillett St, London, N16 8JH
Nærmeste station: Dalston Junction

Brixton Market
Brixton Village består af nogle overdækkede arkader der i hverdagen primært består af madboder og hver lørdag skifter det mellem forskellige slags markeder. Så gå ind og tjek på hjemmesiden, hvad der sker når du skal forbi. Arkaden Marked Row er det rette sted for dig, der elsker at smage mad fra forskellige dele af verden. Der er også god chance for at få en af dine yndlingsretter fra steder i verden, du måske ikke kan finde på restauranter herhjemme. Der er boder, caféer og restauranter der disker op med alle mulige lækkerier. Og butikker, der sælger alt fra ost til traditionel kinesisk medicin.

I weekenden suppleres markedet med endnu et på Sation Road. Her roteres der hver lørdag mellem et second-hand og vintage tøj marked, kunsthåndværkermarked og bagermarked. Om søndagen transformeres vejen til et farmermarked.

Adresse: Coldharbour Lane Brixton, London, SW9 8PS
Nærmeste undergrund: Brixton