Londons mangfoldighed afspejler sig også på madscenen. I London kan du få de bedste og mest autentiske retter fra alle verdens køkkener om det er indiske, kinesiske, jamaicanske osv. Men englænderne selv har også nogle retter, der er værd at prøve. Særligt retten fish and chips, der som navnet antyder, består af pomfritter, friturestegt fisk og måske nogle grønne ærter. Fish & chips er 150 år efter sin opfindelse stadig en af briternes yndlingsspise.
Selvom fish and chips nok mest af alt er en fastfood-ret så kan der virkelig være forskel på kvaliteten. Retten kan købes og nydes fra fancy streetfood boder, pubber, restauranter og fish and chips shops som også kaldes “chippy” or “chipper”.

På restauranten Rock and Sole Plaice i Covent Garden, finder du Londons formentligt ældste fish & chips-sted, hvor turister kæmper med lokale om pladserne og hvor mere en 2000 portioner bliver langet over disken hver dag.

Fun facts

  • På trods af de mange muligheder for fastfood i England såsom McD, så spiser briterne stadig omkring 300 mio. portioner fish & chips om året. Enten med fingrene fra et fedtet kræmmerhus eller med kniv og gaffel på finere restauranter
  • Oprindeligt var fish and chips et nærende og billigt måltid for den fattige arbejderklasse, men i dag er det blevet en kulinarisk klassiker
  • Selvom fish and chips er en del af fastfood kategorien så er der en god nyhed. Så er retten sundere end pizza og kebab ifølge sammenslutningen the National Federation of Fish Friers. En portion svarer nogenlunde til at spise lasagne. Det er nærende, fordi fisken indeholder masser af protein.
  • Under 2. Verdenskrig var fisk og chips en af de få fødevarer i England som ikke var underlagt rationering

Historien 
Retten blev populær i bredere kredse i London og det sydøstlige England i midten af det 19. århundrede – forfatteren Charles Dickens nævner en “fried fish warehouse” i Oliver Twist fra 1838. Den første fish and chip shop stod på det der hedder Oldhams Tommyfield marked. Men det er fortsat uklart, præcis hvornår og hvor disse to (fish and chips) kombineres for at blive til den fisk and chip industri, vi kender i dag. Ifølge en version var det den 13-årige jødiske immigrant Joseph Malin, der for 150 år siden åbnede den første “chippie” på Cleveland Street i et jødisk kvarter i det østlige London. Andre mener, at ideen kom fra et arbejderkvarter i Lancashire.

De bedste fish and chips steder i London (ifølge TimeOut): 

Poppies

Nautilus

Hook Camden Town

Golden Union Fish Bar

Golden Hind

Fish Club

Sutton & Sons

Fryer’s Delight

Kerbisher & Malt