Er du typen, der ikke er sulten, lige når du vågner eller elsker du bare at spise morgenmad helt ud på eftermiddagen? Så byder London på et utal af lækre muligheder for dig. Her nævnes nogle stykker, som er værd at lægge vejen forbi.

The breakfast club – best american pancakes 
En populær kæde som serverer både morgen-, middag- og aftensmad. Helt klart min egen favorit. Hyggelig stemning, god betjening, overkommelige priser – og de BEDSTE amerikanske pandekager. Kan varmt anbefale af købe en ret hver og dele pandekagerne til dessert – og vær ikke nervøs for om der skulle være for lidt. Portionen er stort og selvom man er to om den, kan den godt være svær at gennemføre. Pancakes & Berries with maple syrup & vanilla cream er et instagram billede værdigt uden brug af filter eller andet. Der kan være kø om morgenen – og det gælder ikke kun weekenderne. Så mød op før de åbner – det er det hele værd.

Tip: The Breakfast Club i Hoxton nær Shoreditch er ikke så crowdet. Så der kan man, selv på en weekend, være heldig at få et bord med det samme selvom man kommer kl. 10-11.

Se the breakfast club’s restauranter her

Half Cup – Londons svar på “Grød

Half Cup er en lille hyggelig hipster café tæt på King’s Cross. Personalet er søde og der er en dejlig afslappet stemning. Her får kan du få alt fra en fancy Vanilje Yoghurt Panna Cotta med passionfrugt til en kæmpe portion grød, med bærkompot, nødder og kokosflager. Bedst af alt er deres bananbrød med espresso mascarpone & pekannødder. Så tag eventuelt en ret hver og gør jer selv den tjeneste at dele en portion bananbrød.
Der er masser andet lækker på menukortet og priserne er overkommelige – jeg skal helt sikkert tilbage og prøve noget nyt på menukortet!

Adresse: 100-102 Judd Street
Tube: Euston, King’s Cross St. Pancras og Russel Square

Pellicci’s – tilbage i tiden 
Pellici’s åbnede i 1900, og er stadig i hænderne på den samme italienske Pellicci-familie. Maden laves med stolthed hver dag af Mama Maria – dronningen af køkkenet siden 1961. Her serveres bl.a. en klassisk engelsk morgenmad med bacon og æg. Men det er særligt den livlige velkomst, serveret med smil der gør stedet så specielt.
Pellici’s

Adresse: 332 Bethnal Green Road
Tube: Bethnal Green

Inn the Park – Full English Breakfast i smukke omgivelser
Som navnet antyder, så ligger denne restaurant i en park. St. James Park – Londons ældste, royale park af Henry den 8. Restauranten der ligger ved søen, serverer en klassisk Full English Breakfast, med det der hører til. For dem der er i tvivl om, hvad en Full English breakfast indebærer, så er det: æg, pølser, bacon, blodpølse, champignons og ovnbagte tomater. Med i prisen er også smørkippers, yoghurt med rabarber, bær og kanelpandekager med banan og sirup.

Adresse: På den nordøstlige side af søen i St. James’s Park, få minutters gang fra Trafalgar Square
Tube: St. James’s Park

Brunch – som man gør det på SU
London er en dyr by men en god morgenmad i hyggelige omgivelser kan gøres nemt og billigt. Ulempen er at den holder bedst i godt vejr. Køb morgenmaden hos en bager eksempelvis Gails (hvis det skal være rigtig lækkert) eller et supermarked som Tesco eller Saintsbury. Og nyd morgenmaden i en af Londons mange dejlige parker. Hvis i ikke gider at slæbe maden særlig langt, kan man bl.a. tage til Regent’s Park og købe ind i Portland Food&Wine og Tesco i Great Portland. Derfra er der ikke langt til Regent’s Park og åben himmel. Og kaffen, som naturligvis ikke må mangle, finder man i en af parkens boder.

Roast – morgenmad på madmarked
Roast ligger på Borough Market – en af Londons mange lækre markedspladser. Hvis du ikke når at spise dig mæt i smagsprøver på vejen eller for købt og spist dig mæt i de lækre wienerbrød, kager og sandwich så læg et besøg forbi Roast. Her får du et ristet bondebrød med hjemmelavet jordbærmarmelade. Prøv også The Full Borough: bacon, ristet brød, blodpølse, grillede tomater, stegte champignoner og pocherede, spejl- eller røræg.

Addresse: The Floral Hall, Stoney Street.
Tube: London Bridge.