Fodbold entusiast eller ej. At se en fodboldkamp på en pub i London er en oplevelse og med en pint i hånden rives man hurtig med af stemningen.

Elbow Room
Elbow Room i Tottenham er en hyggelig pub med ale på fad. På deres hjemmeside kan du vælge den dato, du planlægger at besøge pubben på og se hvilke kampe der vises den specifikke dag.

Adresse: 503 High Road, Tottenham, London N17 6QA
Tube: Seven Sisters

The Kick
Hvis du keder dig i halvlegen kan du passende bruge tiden ved et af de mange bordfodbolds borde. Her er kendte og mere ukendte øl på menuen og forskellige snackmenuer. Hvis kampen ligger lige efter frokost eller aftensmadstid, så er større retter også at finde på menuen.

Adresse: 127 Shoreditch High St, London E1 6JE
Tubes: Shoreditch High St, Hoxton, Old Street, Liverpool Street

The Golden Lion
På The Golden Lion mødes Fulhams fans og det kan vœre svœrt at komme til på en kampdag. Hvis man får nok af at stå op og se kampen på skærmen, er der en have, man kan smutte ud i og om sommeren kan du nyde grillmad, som serveres udenfor. 

Adresse: 57 Fulham High Street, London SW6 3JJ
Tube: Putney Bridge.

Gunners Pub Highbury 
Er du Arsenal fan? Hvis ikke – så bliv væk. For arsenal fans verden over er det her et must besøg, hvis man er i London. Her er væggene plastret til med Arsenal-souvenirs og fodboldprogrammer som går helt tilbage til 1930’erne. Stemningen er elektrisk og her er det godt at kunne synge med på arsenal fodboldsange.

Adresse: Gunners Pub Highbury, 204, Blackstock Rd, London, N5 1EN 
Tube: Arsenal/Finsbury Park.